Bosjökloster består af et stort bygningskompleks bygget omkring en rektangulær gårdsplads. Kirken udgør den største del af den nordre længe. Det er en romansk kirke med apsis opført i tilhugget sandsten. Det kraftige tårn i vest kom først til i 1856-57, da kirken blev renoveret af professor C.G. Brunius. Apsidens eksteriør har en meget særpræget inddeling med vertikale murbånd og rundbuede nicher. Kirkerummets hvælvinger er fra 1400'tallet og har formodentlig tidligere været rigt udsmykket med kalkmalerier. I buen mod apsiden er der rankeornamentik og et billede af Sankt. Apollonia med sit martreredskab, en tang, hvilket gjorde hende til tandlægernes skytshelgen.

Kirken præges først og fremmest af den indretning og de kunstværker som er kommet til efter reformationen, hvor Bosjökloster kom i privat eje. Stolestaderne er fra begyndelsen af 1600'tallet og er de ældst bevarede kirkebænke i skånske kirker. Altertavlen er skænket af fru Thale Ulfstand, hun lod også en stor tavle opsætte i koret, som viser hele hendes familie knælende for Kristus. I kirken findes gravsten over fru Thale og hendes mand Povel Laxmand samt familiens nærmeste, deriblandt den unge søn Holger som druknede i Ringsjön midsommeraften 1562.

På den smukke "nonnekirkegård" udenfor kirken er der gravsten som oprindelig har været gavlsten på middelalderlige stenkister. Flere af gravstene har været genanvendt, hvilket fremgård af de indhuggede initialer og årstal.

Klostret ved Bosöen blev ikke blot et af de vigtigste, men også et af de rigeste i Skåne. For at få sine døtre ind i klostret måtte der gives store gaver. Ifølge et donationsbrev måtte en ridder ved navn Bjørn Svensson pantsætte over syv bondegårde for at hans to døtre kunne komme ind i klostret. Der var derfor først og fremmest døtre fra velhavende adels- og købmandsfamilier som søgte ind i klostret. Salget af afladsbreve gav også en god indtægt. Ifølge et bevaret brev til Bosjökloster fra 1355 fra pave Innocentius fremgård det at den som begav sig dertil og viste oprigtig anger for sine synder fik bevilliget 40 dages aflad. Mod slutningen af middelalderen havde klostret fået så mange donationer at abbedissen havde visse problemer med at forvalte alle ejendommene. Klostrets ledelse måtte også bruge megen tid på retslige tvister, fordi mange familier satte et spørgsmål ved tidligere donationer.